|
Det erfaringsgrundlag som Christiansen & Essenbæk A/S har opnået gennem arbejdet med renovering af betonkonstruktioner, har nu udviklet sig til et nyt speciale, nemlig fugt og vandtætning med specialprodukter fra det Schweiziske firma RASCOR. Produktsystemerne hedder RASCOflex og RASCOtec, hvor RASCOflex er et acrylbaseret injektionssystem og RASCOtec er produkter som sammen med RASCOflex anvendes til forebyggende vandtætning. Acrylbaserede injektionsprodukter RASCOflex Systemet er et acrylbaseret injektionssystem som tætner mod vand og væskeindtrængen, såvel over som under jorden. Ved hjælp af specielt pumpeudstyr injiceres RASCOflex materialet ind i lækagen og tætner denne, også ved større vandtryk. Alle porøsiteter og selv meget fine revner som har forbindelse til lækagen fyldes effektivt med RASCOflex materialet, som under injiceringen er tyndt som vand. RASCOflex materialet polymeriserer lynhurtigt, og omdannes til en flexibel gel, som tilpasser sig det aktuelle behov for ekspansion og dermed permanent tætning af konstruktionen. Forebyggende vandtætning RASCOtec Systemet er et forberedende tætningssystem, som består af diverse profiler, der indstøbes i konstruktionen med efterfølgende mulighed for injicering med RASCOflex. Der findes bl.a. RASCOtec injektionskanaler, RASCOtec revneanvisere samt RASCOtec dilationsfuger. Andre injektionsprodukter Ud over de nævnte produkter råder vi ligeledes over viden, erfaring samt udstyr til at injicere med epoxy, polyurethan samt ultrafint cement. Kapacitet Vi har 7 fuldt udstyrede servicevogne samt 14 veluddannede montører til Deres disposition.
|