Ejby Industrivej 80
2600 Glostrup
Tlf.: 88 888 203
Mail: info@ceas.dk


Kompetencer

Arbejder i det skjulte
Injiceringsfolkene i Christiansen & Essenbæk A/S hører til en lille, men eksklusiv, kreds af eksperter i verden, der arbejder i det skjulte som kloakrotterne.

Når det gælder beton og ikke mindst tætning af samme mod vand og vandindtrængning, så findes der i Danmark en lille håndfuld eksperter forhvem hele verden er en arbejdsplads.Nogle af disse eksperter holder til i Glostrup, selvom adressen er underordnet, når de endelig dukker op til jordens overflade. For det er under jorden, deres kompetencer finder anvendelse.

Eksperterne er Injiceringsfolkene i Christiansen & Essenbæk A/S. I det daglige styres de af afdelingschef Carsten Schjørring for hvem beton ikke kun er en lidenskab, men efter mange år branchen også en hel besættelse.

For en ikke kyndig kan beton virke gråt og trist, men for Carsten Schjørring, der er uddannet tømrer og som gennem mere end 20 år har arbejdet med betonrenovering og overfl adebehandling, findes der ikke noget skønnere materiale, såfremt man gør det rigtigt.

Den viden Carsten Schjørring har opsamlet specifi kt omkring injiceringsteknik i de mange år forsøger han i dag at give videre via foredrag og undervisning af ingeniører. Det bliver i løbet af året til en del foredrag på Ingeniørhøjskoler og med Rådgivende Ingeniørfi rmaer. Da Carsten Schjørring udover, at være bestyrelsesmedlem i Dansk Betonforening også er aktiv i samme forenings Ide & Foredragsudvalg, samt sidder i styregruppen i DanRep på Teknologisk Institut, er netværket selvsagt både bredt og dybt.

God beton og dårlig beton
Årsagen til de mange skader, der har været i f.eks. betonelementbyggerier forklarer Carsten Schjørring med, at det tidligere gik alt for stærkt på betonelementfabrikkerne. Man brugte en masse additiver, for tid var penge og de fleste forme skulle støbe mest muligt på kortest tid. De fejl som dermed blev begået har man lært af, så skaderne i dag er minimeret. Det er nemlig vigtigt, at et betonelement får lov at stå i formen til det er hærdet. Den fulde styrke opnås efter 28 døgn ved konstant 20 graders varme.

På spørgsmålet om kvaliteten i beton svarer Carsten Schjørring videre: - God beton laves af cement, sand, tilslag og vand. Dårlig beton laves af det samme! Forskellen kan være, at man bruger rene, vaskede sømaterialer og et tykt dæklag til at beskytte armeringen mod tæring fra luften.

På Storebæltsbroen er dæklaget min. 70-80 mm, så der går over 100 år før armeringen risikerer at blive angrebet. Ekstrem holdbarhed af beton ses også på tyskernes bunkere fra anden verdenskrig på den jyske vestkyst. Trods den store carbonatiseringsdybde og beliggenheden i saltvandsmiljø erde stadig så stærke, at de stort set er umulige at fjerne med almindelige nedbrydningsmetoder.

Franchise
Trods det, at beton er et stærkt og solidt bygningsmateriale, så holder det ikke evigt, hvis ikke man passer på det. Det er her betoneksperterne fra Christiansen & Essenbæk kommer ind i billedet. På franchising basis har virksomheden nemlig licens på RASCOfl ex og RASCOtec i Danmark fra den schweiziske kemikoncern Rascor. Materialet er en to- komponent acryl, der via en speciel pumpe og indborede dyser, kan injiceres i revnede betonkonstruktioner, der står under vandtryk. Dette er baggrunden for at Carsten Schjørring og hans folk for det meste arbejder under jorden, eller som Carsten Schjørring udtrykker det - i det skjulte ligesom "kloakrotterne" - hvad enten det er i Limfjordstunnelen i Ålborg, ankerblokkene på Storebæltsbroen, togtunnelen under Storebælt, den københavnske Metro og senest under Københavns Havn i forbindelse med tætningen af fundamentet til Operahuset på Dokøen.

Under injiceringen har produktet en konsistens svarende til vand, og da pumpen trinløst kan stilles til et tryk på mellem 1 og 300 bar, er det derfor muligt at få produktet til at trænge ind i selv de mindste vandførende revner og hulrum og forsegle konstruktionen. Efter injicering "geler" produktet til en geléagtig masse, der efterfølgende kan optage evt. termiske bevægelser i betonen. Selve produktet kan modstå vandtryk på mere end 6 bar, svarende til en vandsøjle på 60 meters højde.

Injicering er kun en detalje inden for betonrenovering hos Christiansen & Essenbæk. Til gengæld styrker den virksomhedens position i markedet. Af større injiceringsopgaver kan nævnes gamle Lillebæltsbro, hvor der er udført cementinjicering på den første pille fra Fyn-siden. Det har været en meget kompleks opgave, der har involveret både dykkere og flåder i vandet. Injiceringsoperatørerne arbejder også sammen med Rambøll på en større opgave for Odense Vandselskab. Det drejer sig om injicering af en brønd fra 1897 med en diameter på 16. Derudover har vi løbende kontrol og tætning af svømmebassiner og rensningsanlæg, slutter Carsten Schjørring.